Hop til hovedindholdet

Fælles kurser for frivillige i Nordsjælland logo

Få nye frivillige, som bliver i foreningen. - Grundkursus om rekruttering og fastholdelse


Dato og tid

Lørdag d. 9. oktober 2021 kl. 10:00 til 16:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 28. september 2021 kl. 12:00

Sted

Frivilligcenter Hillerød/ Kedelhuset, Fredensvej 12 B, 3400 Hillerød Frivilligcenter Hillerød/ Kedelhuset
Fredensvej 12 B
3400 Hillerød

Få nye frivillige, som bliver i foreningen. - Grundkursus om rekruttering og fastholdelse


Arrangementsbeskrivelse



Hvad stiller I op, når I mangler frivillige, ikke kan skaffe de rette til opgaverne eller har svært ved at fastholde dem I har? På dette grundkursus får I vidensbaserede redskaber til, hvordan I rekrutterer frivillige, som bliver hos jer. Kurset bygger på CFSAs analytiske viden om frivillighed og vores mange rådgivninger af foreninger, der savnede flere aktive frivillige.

På CFSA hører vi ofte, at det er særligt svært at rekruttere frivillige til bestyrelser og faste aktiviteter for brugere og medlemmer. Nu, hvor foreningslivet er næsten i dvale, oplever flere, at det er særligt svært at tiltrække nye frivillige og fastholde dem i foreningen. Men heldigvis kan de rigtige redskaber og viden ændre meget.

Problemet er ofte, at de færreste får lagt en god plan eller klar strategi for deres rekrutteringsarbejde, som derfor kan være forgæves. En målrettet og velovervejet kampagne er alfa og omega – ikke mindst i perioder som nu.

På dette kursus får deltagerne solid viden om, hvad der driver frivilliges motivation og engagement. Vi gennemgår blandt andet viden fra CFSA’s seneste videnstema #4, som kan bidrage til at skabe en mere strategisk og velovervejet tilgang til rekruttering af frivillige hos jer.

Underviseren giver også viden, inspiration og forslag til, hvordan I kan matche frivilliges forskellige motivationsbehov og hvordan I fastholder deres engagement - også under corona. Endelig præsenteres deltagerne for en trinvismodel og flere konkrete redskaber, der gør jer klar til at gennemføre en effektiv rekrutteringsindsats fra start til slut.

Hvem henvender kurset sig til?
Kurset er målrettet frivillige og ansatte i frivillige sociale organisationer, frivilligcentre, foreninger og initiativer, som udfører frivilligt socialt arbejde. Deltagerne kan være ledere, konsulenter eller koordinatorer for frivillige, som har brug for ideer, inspiration og redskaber til at systematisere og udvikle deres arbejde med rekruttering og fastholdelse.

Varighed og form
Kurset er tilrettelagt som et halvdagskursus, der giver en kort introduktion til rekruttering og fastholdelse eller som et digitalt heldagskursus, hvor der er mere tid til at gå i dybden med emnerne.

Kursusdagen byder på korte oplæg fra underviser, praktiske øvelser med udgangspunkt i egne udfordringer samt fælles diskussioner.

 

Kursusindhold

Kurset præsenterer viden om rekruttering og fastholdelse af frivillige, og hvordan I kan arbejde med at systematisere og udvikle jeres rekrutteringsindsats og skabe motivation og engagement blandt jeres frivillige.

Lokale kurser giver mulighed for at tilpasse indholdet til netop jeres deltagere.

Emnerne for dette kursus kan fx være:

Rekrutteringsprocessen og den gode handlingsplan
Den gode modtagelse
Det gode match mellem frivillige og opgaverne
Motivation og alt det der styrker engagementet
Værktøjer til rekruttering og fastholdelse af frivillige
 

Vi anbefaler, at deltagerne efter kurset sætter tid af til at afprøve de værktøjer, som de bliver præsenteret for på dagen. Det er med til at sikre, at de får et større udbytte af kurset.  

Supplerende viden om rekruttering og fastholdelse af frivillige
Sådan rekrutterer I nye frivillige - guide
6 faktorer der motiverer og fastholder frivillige - guide
Motivation af forskellige typer frivillige - videoguide
Motivér den frie vilje - en antologi om fastholdelse og rekruttering af frivillige - bog
Engagement behøver plads - inspiration til mindre foreninger, der vil rekruttere unge - bog
Underviser
En af CFSA's faglige konsulenter fx Cecilie Seidelin Petersen.

Cecilie Seidelin Petersen er ansat som rådgiver og konsulent på CFSA og har omfattende viden om foreninger, frivilligcentre og frivillige organisationer på det sociale og folkeoplysende område. 

Cecilie er bachelor i psykologi og i gang med en kandidatuddannelse i sociologi. Hun har stor viden om foreningsdrift og –udvikling, herunder bestyrelsesarbejde, ledelse af frivillige og strategisk udvikling. Hun har siddet i flere bestyrelser - både som formand og menigt bestyrelsesmedlem i såvel frivillige foreninger og private organisationer, og kan dermed spille ind med sin særlige viden om frivilligcentrene og frivillige foreningers rammer og vilkår, og de tendenser i samfundet, der spiller ind på små som store foreninger.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >