
Indlæser
Torsdag d. 8. juni 2023 kl. 16:00 til 20:00
Onsdag d. 17. maj 2023 kl. 23:55
Frivilligcenter Hillerød,
Fredensvej 12C,
3400 Hillerød
Frivilligcenter Hillerød
Fredensvej 12C
3400 Hillerød
Efter coronapandemien oplever mange foreninger udfordringer med at rekruttere og fastholde frivillige til bestyrelser og faste aktiviteter for brugere og medlemmer.
Det er CFSA's erfaring, at en del af udfordringen skyldes at mange ikke får lagt en systematisk plan eller klar strategi for deres rekrutteringsarbejde. En god rekrutteringsstrategi bør nemlig tage højde for den aktuelle situation, de frivilliges motivation og det der driver deres engagement.
Helt ny dansk frivilligforskning viser, at succesfuldt rekrutteringsarbejde handler om det gode match mellem den enkelte frivillige, foreningen, frivilligopgaven og de specifikke opgaver, så man som forening allerede fra starten får rekrutteret de rette frivillige.
På dette lokale grundkursus i rekruttering får deltagerne den grundlæggende viden, fif og værktøjer, der hjælper med at mobilisere og skaffe nye frivillige, lægge en god plan for rekrutteringsarbejde og gør modtagelsen af nye frivillige til en succes - både for de frivillige og foreningen.
Kurset bygger blandt andet på resultater fra forskningsprojektet MATCH. Rekruttering og fastholdelse af frivillige i civilsamfundsorganisationer.
Hvem henvender kurset sig til?
Kurset er målrettet frivillige og ansatte i frivillige sociale organisationer, frivilligcentre, foreninger og initiativer, som udfører frivilligt socialt arbejde. Deltagerne kan være ledere, konsulenter eller koordinatorer for frivillige, som har brug for ideer, inspiration og redskaber til at systematisere og udvikle deres arbejde med rekruttering og fastholdelse.
Varighed og form
Kurset er tilrettelagt som et halvdagskursus, der giver en kort introduktion til rekruttering og fastholdelse.
Kursusdagen byder på korte oplæg fra underviser, praktiske øvelser med udgangspunkt i egne udfordringer samt fælles diskussioner.
Bemærk! Der kan være max 25 deltagere på dette lokale kursus.
Kursusindhold
Kurset præsenterer viden om rekruttering og fastholdelse af frivillige, og hvordan I kan arbejde med at systematisere og udvikle jeres rekrutteringsindsats og skabe motivation og engagement blandt jeres frivillige.
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Din tilmelding til arrangementet bliver håndteret med NemTilmeld - det nemme tilmeldingssystem for medlemsorganisationer, der afholder arrangementer. Prøv det selv til et valgfrit arrangement for 0 kr.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponseret NemTilmeld konto
Fælles kurser for frivillige i Nordsjælland
Tlf: +45 29262040
mail@frivillighorsholm.dk
Fælles kurser for frivillige i Nordsjælland
Tlf: +45 29262040
mail@frivillighorsholm.dk